Skip til hoved indholdet
    Hjem Velkommen

Velkommen

Her finder du praktiske informationer og andre nyttige oplysninger, når du og dit barn er nye i Lindetræet.

Børnehuset Lindetræet er en integreret daginstitution med 140 herlige børn i alderen 0-6 år og 30 glade voksne. Vi arbejder ud fra et positivt livssyn og vægter at møde hinanden på en anerkendende måde. Vores fornemmeste opgave er at skabe et miljø, hvor det enkelte barn bliver mødt af nærværende, engagerede og imødekommende voksne, som kan lære fra sig.

Vi er som institution forpligtede til at “åbne døre“ for børnene, at give dem oplevelsesmuligheder, og at formidle kontakt til omverden. Vi skal være med til at give børnene et så differentieret tilbud som muligt. Der skal være muligheder for spontane aktiviteter, grænseoverskridelser, motoriske udfordringer og ikke mindst tid til ro og fordybelse. Vi vil lære børnene at fungere godt i både små og store grupper. Vi stiller krav til barnet under hensyntagen til barnets alder og modenhed. Vi forsøger at gøre det i en kærlig og munter atmosfære.

Vores pædagogik er en blanding af leg og læring. Læring af såvel spontan som planlagt art. Sprog og bevægelse er i højsæde - indendørs som udendørs. Vi er ligeledes en institution, som vægter udendørsliv meget højt.

Det er dejligt at have noget at glæde sig til og være sammen om, derfor har vi mange traditioner:

  • Olympiade
  • Sommerfest
  • Lanternefest
  • Bedsteforældredag.

Børnene er naturligvis med i forberedelserne.

Omsorg, tryghed og nærvær

Disse tre emner er meget vigtige omdrejningspunkter i vores pædagogik.

 
Børnene skal være glade for at komme i Lindetræet, fordi de føler sig trygge, set og hørt. Derfor arbejder vi også med afslapning/ mindfulness.
 
Vi træner børnenes opmærksomhed og bevidste nærvær. Når børn tidligt i livet lærer at komme i kontakt med deres tanker, følelser og krop, har det indflydelse både på deres velbefindende og læringsmæssige udbytte af daginstitution og senere hen skole.
 
Mindfulness kan hjælpe os med at opdage, at vi allerede er fuldkomne, som vi er!

Praktiske informationer

Vi lægger stor vægt på at imødekomme børn og forældres individuelle ønsker og behov for opstarten i institutionen, og vi vil meget gerne høre om barnets specielle vaner og rytme.
 
Det er vigtigt, at barnet får så blid en start som muligt.
 
Når mor eller far er her nogle timer dagligt de første dage, bliver overgangen fra hjemmet nemmere.
 
Det videre forløb aftales med stuens personale.

Kartotekskort

Når barnet begynder i institutionen, udleverer vi et kartotekskort. Dette skal udfyldes og afleveres, før barnet må være i institutionen uden forældre.

Vi vil gerne have navnet på en alternativ kontaktperson i tilfælde af, at vi ikke kan få fat i jer.

Ved ændringer skal vi selvfølgelig have besked.

Samtykke

Vi vil lige ledes bede jer underskrive et samtykke til at vi må anvende *Rambøll Dialog ”Hjernen og hjertet”, som er vores elektroniske værktøj til at dokumentere og arbejde med sprogvurderinger, sprogtrapper og dialog hjul, som alt sammen anvendes i vores forældre samarbejde.

* Læs gerne mere her: Dialog - Hjernen&Hjertet (ramboll.com)

Lukkedage

  • 3 hverdag før Skærtorsdag
  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag - den 5. juni
  • Fredag i efterårsferien - uge 42
  • 23. december
  • Mellem jul og nytår - fra og med 24. december til og med 31. december

Aula

Aula skal sikre en let og hurtig kommunikation mellem hjem og dagtilbud. Det fungerer som en opslagstavle på internettet, hvor forældrene kan finde relevante informationer og se aktuelle billeder fra børnenes hverdag i institutionen. 

Forældrene kan ligeledes skrive beskeder til institutionen og melde deres barn fri/syg.
 
Sådan kommer du i gang:

  1. Gå ind på www.aula.dk eller download Aula-app'en
  2. Her vælger du 'Uni-login', som er skole- og dagtilbudsverdenens fælles login-løsning.
  3. Hvis du ikke kender dit Uni-login, kan du vælge "Jeg kender ikke mit brugernavn". Det giver dig mulighed for at logge ind med NemID, hvorefter du får dit Unilogin-brugernavn oplyst sammen med et midlertidigt kodeord.
Hvis du har problemer med at komme på, kan institutionen eventuelt hjælpe. Du kan finde mere information her:
Aula – Hjælp til brug af Aula (aulainfo.dk)

I begge huse har vi madordning og et køkken, der hver dag laver lækker frokost til osTil alle børn serverer vi en sund, varieret og overvejende økologisk kost. Der er valg til madordningen hvert andet år - altså i lige år. I kostplanerne indgår både varm og kold mad. Hvis barnet har fødevareallergi, tager vi hensyn til det, når vi har modtaget en lægeattest.

Vi henstiller til, at børnene spiser morgenmad hjemme, men for de tidlige er der morgenmad til klokken 07.30.

Vuggestuebørnene får lidt at spise og drikke ved 9-tiden.

Vi har madordning for både vuggestuen og børnehaven, så alle spiser fælles frokost klokken 11.00 og eftermiddagsmad ved 14-tiden.

Børnehavebørnene medbringer selv lidt brød og frugt til om formiddagen.

Vi opfordrer jer til at tage hensyn til og respekterer Høje-Taastrup Kommunes mad- og måltidsprincipper og undgå søde sager, kiks, kager, saft og lignende i børnenes madpakker. Læs gerne mere her: Mad- og måltidsprincipper i dagtilbud | Høje-Taastrup Kommune (htk.dk) 

Tre uger om året (omkring august) skal børnehavebørnene selv medbringe madpakke og frugt, da køkkenet afholder ferie. Dette gælder ikke for vuggestuebørnene.

 
 

Daginstitution Lindetræet

Afdeling 1
Lindehaven 3
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 31 40

Afdeling 2
Lindevangshusene 65
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 33 10

Pædagogisk leder:
Annitta Bennekow
E-mail: annittabe@htk.dk

Klyngeleder: Lisbet Mathiesen
E-mail: LisbetMa@htk.dk

Mandag - fredag:
Klokken 06.15 - 16.45

Lukkedage