Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lindetræet, afd. 1 - januar 2025

1. Fakta om tilsyn i Høje Taastrup Kommune

Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.

Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj. Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode. Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.

Tilsynet har både til formål at føre kontrol med dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.

Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om udvikling, har ledelsen blot ansvar for at tage stilling til forvaltningens anbefalinger og efterleve det der vurderes relevant.

Hvis tilsynet finder, at der er anledning til bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. I dette tilfælde sikrer forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, følges op på aftalerne i handleplanen og at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det vil fremgå af rapporten, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.

Hvis tilsynet finder, at der er anledning til alvorlig bekymring er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.

2. Fakta om dagtilbuddet og deltagere i tilsynet

Dagtilbudstype: Lindetræet afdeling 1 er et kommunalt dagtilbud, som indgår i Klynge I sammen med dagtilbuddene Frøen, Klatretræet og Lindetræet afdeling 2.

Forældresamarbejde: Klynge I har en forældrebestyrelse. Dagtilbuddet Lindetræet afdeling 1 har en kontaktforældregruppe.

Deltagere ved tilsynsdialog:

Tilsynsførende Rikke Toldam

Pædagogisk leder Annitta Bennekow

Klyngeleder Lisbet Mathiesen

Fagligt fyrtårn og sprogvejleder Carina Petersen

Fagligt fyrtårn og sprogvejleder Annette Pedersen

3. Samlet konklusion på tilsynet

Tilsynet har ikke givet anledning til bekymring men blot følgende opmærksomhedspunkter:

Det forventes, at dagtilbuddet udvikler en procedure for skriftliggørelse, registrering og opfølgning på fokuspunkter i Rambøll, som er realistisk at gennemføre i hverdagspraksis og som sikrer at der følges op på det sproglige udviklingsarbejde for alle børn, som sprogvurderingen viser har behov for sprogunderstøttende indsatser.

Det forventes, at dagtilbuddet udvikler en systematisk procedure for at inddrage børnegruppens sproglige fokuspunkter i tilrettelæggelse af det sproglige læringsmiljø, som er realistisk at gennemføre i den daglige praksis.

Der er et godt samarbejde mellem dagtilbuddet og forvaltningen hvor der bla. følges op på udviklingen.

4. Dagtilbuddets fokus for udvikling

Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i forlængelse af tilsynet. Du kan finde udviklingsfokus for dagtilbuddet Børnehuset beskrevet her:

Her kan du læse fokuspunkter for Børnehuset Lindetræet afd. 1.

5. Bemærkninger med relevans for tilsynet

Dagtilbuddet Lindetræet afdeling 1 er i en udviklingsproces hvor der implementeres principper i praksis fra NEST. Denne opgave understøttes af Indsatspædagoger fra forvaltningen. Der har været fokus på indsatsen i børnehaven først og indsatsen er nu rykket til vuggestuen. Der opleves god værdi af NEST implementeringen.

6. Tilsynets temaer (pkt. 7-9)

Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.

Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål, evalueringskultur og organisatorisk læring.

Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige læringsmiljø.

7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis

Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis.

Forskning i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet, forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.

Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende evalueringskultur, herunder:

Dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.

7A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber

Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger

Begrundelse:

Dagtilbuddet arbejder målrettet på at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling.

Dette sker bla. ved at styrke sprogvejlederes og faglige fyrtårnes position som ressourcer i dagtilbuddet og kontinuerligt understøtte deres kompetence til- og strukturelle vilkår for at understøtte det kollegiale lærende arbejdsfællesskab. Eksempelvis bidrager sprogvejledere og faglige fyrtårne til planlægning af fagligt indhold på personalemøder og yder sparring på stuemøder.

Dagtilbuddet har arbejdet målrettet med at styrke den psykologiske tryghed i det kollegiale arbejdsfællesskab, bla. gennem systematisk arbejde med kommunikationsredskabet ’De 6 tænkehatte’, som styrker kompetencen til at se en situation fra forskellige positioner. Der sker ligeledes gennem fokus på den enkeltes udvikling, med afsæt i personligt udvalgte KIDS items, i relation til den forandring man forsøger at skabe sammen.

Dette bidrager til en god udviklingspraksis, hvor der bla. arbejdes med KIDS items, praksisfortællinger og cases til fælles refleksion og udvikling af praksis.

8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis

Herunder opfølgning på udviklingsplan, læreplansmål og organisatorisk læring

Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.

Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv

Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med:

Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af data, analyse og praksisjustering.
Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet.

8A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling:

Det anbefales dagtilbuddet at undersøge om det er muligt at anvende målene i læreplanen som værktøj for udvikling af praksis, eks. som understøttelse til at afdække omfanget af og konkretisere de udfordringer der fokuseres på i udviklingsarbejdet.

Begrundelse:

Dagtilbuddet arbejder bla. med læreplaner gennem ugeplanlægningen, som relaterer sig til skiftende læreplanstemaer og har dermed glæde af læreplanen, som planlægningsværktøj.

Det kan være en fordel at benytte læreplanen til udvikling af praksis, der hvor børnene har brug for særlig støtte eller der er forhold som er vanskelige. Derfor anbefales det dagtilbuddet også at inddrage læreplansmålene systematisk i udviklingsarbejdet.

8B. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur

Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling:

Det anbefales dagtilbuddet at fastholde fokus på at skabe en evalueringskultur i dagtilbuddet, der tager afsæt i de gode erfaringer der er skabt med dokumentationsindsamling, analyse, evaluering, vidensdeling, praksisjustering og forankring af ny praksis.

Begrundelse:

Der er arbejdet systematisk med udviklingsplaner siden seneste tilsyn, som bla. gav anledning til fokus på det generelle pædagogiske fundament, herunder omfanget af relationel afstemning med børnene, eks. gennem øjenkontakt. Dagtilbuddet har siden arbejdet med at forankre den nye kvalitet i praksis.

I udviklingsprocessen er der inddraget observationer med KIDS som dokumentation, til brug for analyse og evaluering af udviklingsarbejdet, og sprogvejledere og faglige fyrtårne har haft en central position i udviklingsarbejdet.

Dagtilbuddet gør sig gode erfaringer med, at indsatserne giver mening i det kollegiale fællesskab, bærer frugt i den pædagogiske praksis og kommer børnenes hverdag til gavn.

Der er mange opgaver at løse i dagtilbudspraksis og mange dagtilbud oplever, at det kan være vanskeligt at fastholde fokus på evaluering, selv når den opleves værdiskabende og nyttig for udvikling af praksis. Det anbefales dagtilbuddet at fastholde fokus på de positive erfaringer og den fortsatte planlægning af evalueringsprocesser, da erfaringerne fortsat er nye og evalueringsarbejdet endnu ikke er forankret som en evalueringskultur.

8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet

Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling

Det anbefales, at ledelse, faglige fyrtårne og sprogvejledere løbende drøfter, hvad der er i færd med at lykkes og hvad der muliggør succesen, med henblik på at afdække organisatorisk læring, som kan anvendes i andre sammenhænge.

Begrundelse:

Dagtilbuddet gør sig værdifulde erfaringer som et lærende arbejdsfællesskab og udviklingsarbejdet bidrager til positiv og spontan organisatorisk læring gennem meningsfulde opdagelser, der styrker både praksis og fællesskab.

Eksempelvis har dagtilbuddet erfaret, at det stærke fælles fokus på resultatet af seneste tilsyn og de følgende udviklingsplaner, har gjort det lettere at yde sparring og give feedback for sprogvejledere og faglige fyrtårne, idet hele personalegruppen har et fælles udviklingsfokus, som skaber en positiv ramme for sparring og feedback. Det er samtidig effektivt for udviklingsarbejdet at ledelsen har positioneret sprogvejledere og faglige fyrtårne med konkrete opgaver i udviklingsopgaven.

Dagtilbuddet har dermed erfaret en væsentlig organisatorisk læringspointe, at sprogvejlederes og faglige fyrtårnes bidrag til kvalitetsudvikling styrkes af, at der er et stærkt fælles fokus i hele dagtilbuddet, som de to ressource funktioner kan tale ind i.

Det anbefales dagtilbuddet at have fokus på løbende afdækning af organisatorisk læring, for at blive i stand til at anvende indsigter som dette i andre sammenhænge og udviklingsprocesser i dagtilbuddet og på den måde styrke forudsætningerne for kvalitetsudvikling yderligere.

9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis

Herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer

Forskning i børns sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.

Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriver at: Dagtilbuddet har ansvar for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering.

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på: dagtilbuddets arbejde med:

Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse med sprogvurderingsmaterialets formål.

Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre

Dagtilbuddets arbejde med at efterleve forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud

Dagtilbuddets arbejde med at efterleve den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata.

Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.

9A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger af høj kvalitet

Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.

Begrundelse:

Der er flere medarbejdere i dagtilbuddet der har modtaget undervisning i udarbejdelse af sprogvurderinger og dagtilbuddet har en relevant praksis for observationer og udarbejdelse af sprogtrappevurderingerne i et kollegialt samarbejde.

9B. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til børn samt inddragelse og vejledning til forældre

Vurderingen giver anledning til følgende forventning:

Begrundelse:

Dagtilbuddet har tidligere været udfordret af mangel på kompetente ressourcer til sprogvurderingsopgaven, hvilket har givet forsinkelser i sprogvurderingerne, men det er nu lykkedes at indhente opgaven.

Der er arbejdet kompetent med at yde generel sprogstimulering til de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser og der er ydet relevant forældreinddragelse.

Der er dog fortsat et efterslæb i forbindelse med skriftliggørelse, registrering og opfølgning på den fortløbende udvikling i Rambøll. Skriftliggørelse i Rambøll understøtter opdagelse af blinde vinkler og oversete opgaver og er derfor et relevant værktøj for sikring af kvaliteten i de sproglige læringsmiljøer.

Skriftliggørelse og opfølgning på fokuspunkter er en del af den politiske rammesætning for sprogarbejdet. Indsatsen skal bla. muliggøre let overlevering til kolleger og andre fagpersoner. Derfor forventer forvaltningen at dagtilbuddet følger op på opgaven og udvikler en procedure som er realistisk at gennemføre i hverdagspraksis.

9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud

Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.

Begrundelse:

Dagtilbuddet lever op til sine forpligtelser jf. 30 timers sprogstimuleringstilbud.

9D. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata

Vurderingen giver anledning til følgende forventning:

Begrundelse:

Arbejdet med sprogvurderinger er blevet mere systematisk over tid, og det øgede fokus på opgaven betyder at den løses på en kvalificeret måde.

Der er dog endnu ikke udviklet en fast struktur for, hvordan de afdækkede sproglige udfordringer i børnegruppen omsættes til konkrete indsatser i praksis. Dette betyder, at det pædagogiske personale, som har indsigt i sprogvurderingerne, har en større men uformelt organiseret opgave, forbundet med at skabe opmærksomhed omkring behovene og sikre de nødvendige tiltag i læringsmiljøet, hvilket er en sårbar løsning i travle perioder og perioder med personaleomsætning o.a.

Inddragelse af sprogvurderingsdata i tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis er en del af den politiske rammesætning for sprogarbejdet. Indsatsen skal bla. styrke børnenes sproglige læringsmiljøer med afsæt i deres konkrete behov. Derfor forventer forvaltningen at dagtilbuddet følger op på opgaven og udvikler en procedure som er realistisk at gennemføre i den daglige praksis.

9E. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater

Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.

Begrundelse:

Dagtilbuddets sprogvejledere har gennemført observationer af det sproglige læringsmiljø og en større analyse med afsæt i spørgsmålene ’hvad er vi gode til i praksis og hvor kan vi blive endnu bedre’. I samarbejde med dagtilbuddets ledelse har sprogvejlederne inddraget den øvrige medarbejdergruppe i de udviklingspotentialer vurderingen har afdækket.

Processen har givet anledning til opmærksomhed på ordforråd, rim og remser, samt leg med sprog og dagtilbuddet har derefter planlagt en række kvalificerede indsatser til at styrke læringsmiljøet på disse områder.

Eks. blev der i december sat fokus på at understøtte børnenes tilegnelse af nye ord, ved at skabe visuel understøttelse af fokusord i en række julesange. Ved hjælp af huer, luffer og andre remedier, som blev inddraget i sangene, blev fokusordene gjort mere konkrete og mulige at sanse, for børnene og dermed lettere at lære.

Det er særligt værd at bemærke, at dagtilbuddet lykkes med at integrere indsatserne i den almene praksis, der hvor det er logisk eller kan give anledning til leg, frem for eksempelvis at ’træne’ nye ord ved samling eller lign. hvilket ville give et mindre kvalificeret læringsmiljø.