Pædagogik

Lindetræet er en institution, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor man bliver set og hørt med respekt. Børnene skal opleve sig som værdifulde deltager i et socialt og kulturelt fællesskab.

I Lindetræet samarbejder vi med forældrene om deres barns udvikling, så barnet støttes og udvikles mest muligt under hensyntagen til barnets egenart og særlige behov. Vi tager hensyn til, at alle børn er forskellige - både personlighedsmæssigt og udviklingsmæssigt. For at alle børn kan være aktive deltagere i fællesskabet, er vi bevidste om at være inkluderende i vores praksis og dermed skabe differentierede fællesskaber, således at intet barn ekskluderes på grund af dets særlige behov.

Læring styrkes gennem brug af alle sanser, og den foregår på flere planer samtidigt, både kropsligt, sprogligt og intellektuelt. Læringsmiljøet skabes ved at bruge mulighederne i dagligdagen - et levende miljø, hvor der både er plads til glæde, sjov og ballade - og situationer, hvor man kan blive sur og ked af det. Det er helt afgørende, at vores læringsmiljøer og aktiviteter virker energigivende og er praktisk anvendelige. Det bidrager til, at der kommer mere liv i institutionen, mere trivsel blandt voksne og børn og større mangfoldighed og sammenhæng i pædagogikken.

Om legeplads og leg

Udenfor har børnene mulighed for i endnu højere grad at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, udfordre sig selv og bruge kroppen og sanserne. Børnene går på opdagelse på legepladsen, finder ting, undrer sig, er nysgerrige, øver sig og prøver sig selv af. Udenfor ser vi nogle helt andre lege, oplever færre konflikter og oplever, at børnene leger mere på tværs af køn og alder. På den måde lærer de at inddrage og tage hensyn til både store og små. Vi oplever også, at børnene søger steder på legepladsen, hvor de kan lege uforstyrret.

Hvad er risikofyldt leg?

Forskning peger på, at der findes en generel forestilling om, at udvikling af angst og fobier sker, fordi barnet har været udsat for ubehagelige oplevelser. Meget tyder nu på, at det er lige modsat, nemlig at et barn, der ikke har lært sig at håndtere risikofyldte aktiviteter, kan være i risiko for at udvikle psykiske lidelser som voksen. 

Risikofyldt leg er:

• Højde (for eksempel at klatre, balancere højt oppe eller hoppe ned)
• Fart (for eksempel at kælke, cykle eller rutsje)
• Brug af farligt værktøj (for eksempel knive, økser eller tændstikker)
• Farlige omgivelser (for eksempel bål eller dybt vand)Slagsmålslege/kamplege
• Gå alene på togt og ”fare vild”

Det er i øvrigt også de typer af lege, der er favoritter blandt børnene!

Kendetegnene ved disse lege er, at de udfordrer børnene. Børnene lærer at finde deres kropslige og mentale grænser. De udvikler deres selvværd og selvtillid i denne proces, og de får en lang række handlekompetencer, som de livet igennem skal bruge, når der skal træffes beslutninger. At børn udøver deres egen risikomestring, er altså det bedste ulykkesforebyggende tiltag.

Eksempler på, hvor vi lader børnene finde deres egne grænser, kan være, hvor der bliver gynget rigtig højt eller kørt rigtig hurtigt på cykel. Børnene lærer at kontrollere deres kroppe og udvikler kropsbevidsthed og motorisk formåen. Samtidig lærer de noget om, hvordan de blandt andet skal forholde sig til afstand i forhold til andre ”bilister”. En viden, som er vigtig, når de senere selv skal kunne begå sig i trafikken.
Ved gyngerne bliver børnenes opmærksomhed skærpet ved den høje fart og højden. Spændingen ved denne leg er en nødvendighed, og kroppen skal selv sige fra, førend barnet lærer at kende sine grænser. Hvis en voksen kommer og siger stop, så lærer barnet ikke selv at mærke, hvornår noget er for meget. En evne der er vigtig i mange andre sammenhænge, for eksempelvis når vi skal kunne sige til og fra overfor andre mennesker, der overskrider vores grænser.

At lade børnene lege disse risikofyldte lege styrker dem i deres tro på egen krop og egne evner, hvilket gør dem i stand til at kunne handle hensigtsmæssigt i forskellige vigtige situationer, som livet byder os. De handlekompetencer, der udvikles, når man kommer igennem en situation, der kildede rigtig meget i maven gør, at man tror på, at man også kan klare det næste gang, det kilder i maven - blandt andet til første skoledag, den første eksamen eller den første jobsamtale.

Legeplads mellem sikkerhed og udfordring

Når legepladser indrettes, kan der opstå et dilemma mellem krav om høj sikkerhed og spændende legemuligheder for børn. Dette fjerner desværre ofte risikoaspektet. Hvis børn skal udfordres i deres leg til en sund fysisk og mental udvikling, kræver det, at vi tager børnene med ud til skrænter og væltede træstammer, hvor der er plads til, at de selv får erfaringer med højder, med at tumle og blive lidt væk fra de voksne.

Det er derfor vigtigt, at vi tillader, at det nogle gange kan gå galt. Nogle gange får dit barn en bule, en hudafskrabning eller et sår, men alle disse skrammer er ikke farlige, og barnet får vigtig læring ved at prøve selv. Nogle gange mislykkedes det, men så trøster vi og viser dem, at det er okay, så de kan finde modet til at prøve igen. Det er vigtigt, at vi ikke holder børnene tilbage, fordi vi er bange for, hvad der måske kunne ske. Selvfølgelig skal vi ikke udsætte børnene for fare, der kan give varige mén, og det er vores rolle at sørge for, at sikkerheden er i orden. 

Den voksnes rolle

På legepladsen har vi altid en base, hvor der er en voksen. Hvis børnene skulle få brug for hjælp, så ved de altid, hvor de kan finde os. Vi ser også på det enkelte barns kompetencer. To 4-årige drenge kan eksempelvis godt have forskellige handlingsrum i forhold til, hvor højt de må kravle op i et træ, fordi den ene er motorisk dygtigere og har mere kontrol end den anden. Legepladsen bliver desuden årligt gennemgået og sikkerhedsgodkendt af en certificeret legepladsinspektør.

Det er vigtigt at forvalte rummet og tiden, så samspillet mellem børn og voksne fungerer. Der skal være plads til hyggeligt samvær med grupper og tid til en snak med den enkelte. Der skal være plads til børnenes initiativer og plads til respekt for deres interesser. Bruger de voksne for meget energi på at se efter og passe på, bliver der ikke overskud til at etablere samvær og nyde tiden ude og inde - hverken for børn eller voksne. Det er derfor væsentligt, hvilken kultur og hvilke traditioner, der bygges op omkring rummene og aktiviteterne. Dette arbejder vi til stadighed på at udvikle, så vi fortsat kan sikre et sikkert kvalitetstilbud, der gavner alle børn.

Leg og læring har intet fast start- eller sluttidspunkt, og det kan foregå ude som inde - oppe som nede. Børn er uden for tid og rum i deres læreprocesser. Vi oplever, at børns læring styrkes, når de har mulighed for at gå til og fra aktiviteten. Børn lærer mest intenst gennem leg, og legen danner grundlaget for daglige læreprocesser. Børn leger ikke bevidst for at lære noget om omverdenen, men de drager sig nogle erfaringer gennem legen og danner sig helheder i deres forståelse gennem denne. Vi oplever, at når lysten driver værket og læringen foregår som en leg, hænger det, der læres, bedre fast.

Børn lærer bedst, når de er aktive, nysgerrige og drevet af lysten til at lære, eller når de mødes med meningsfulde udfordringer. Derfor kan legen også nogle gange være risikofyldt. Børn elsker leg, der indebærer en risiko for, at noget kan gå galt. Lege, der kilder i maven, er nemlig med til at sikre børnenes motoriske og mentale udvikling.

Vi har derfor udarbejdet en folder om risikofyldt leg, som vi håber kan åbne op for en god dialog med jer forældre, så I altid vil være trygge ved at overlade jeres barn til os med en vished om, at vi altid har sikkerheden i orden.

Læring er for os at mestre nyt og tilegne sig ny viden, færdigheder, forståelse, normer, holdninger og herfra få udvidet sine handlemuligheder. Vi følger børnenes initiativer og tager udgangspunkt i deres handlinger. Vi guider børnene i deres samspil med hinanden, så de lærer at give hinanden plads og mulighed for at blive set og hørt. Den voksne er rollemodel - barnet lærer ved at efterligne alt, hvad den voksne gør.

Ro til at være – ro til at lære

Mange af os har sikkert oplevet at have fået besked på at høre efter og være opmærksom af en lærer i skolen. Men knapt så mange af os har i skolen lært, hvad det vil sige at være opmærksom. I overgangen fra børnehave til skole sker der store ændringer. De nye skolebørn skal lære at være opmærksomme i længere intervaller i skolen, end de har været vant til i børnehaven.

Det sidste år børnene går i børnehaven, sætter vi ekstra skub på læringen med et særligt tilrettelagt forløb og gør børnene klar til skolestart, så de får en god og glidende overgang til skolen.
I årets løb vil børnene komme igennem 3 temaer: 

1. Hvem er jeg? 
2. Kend din by 
3. Den kæmpe store pære
4. Naturprojekt

Skoleparat

Udvikling i at klippe, tegne, skrive, grovmotoriske øvelser og øvelse i at sidde roligt på en stol og lytte.

• Socialt: Vi arbejder med materialet “Trin for Trin” (sociale kompetencer), rollespil, små teaterstykker og læring i at løse konflikter selv. Vi lærer at samarbejde om opgaver, tilsidesætte egne behov og tage hensyn og så leges der i store og små grupper. 
• Sprogligt: Der læses folkeeventyr og andre spændende bøger, øvelse i at kunne genfortælle, der synges, rimes og remses med tanke på begyndende læring i læsning. Øvelser i at udtrykke sig i en stor gruppe og gøre sig forståelig samt løse konflikter ved sprogets brug. 

Vi arrangerer en overnatning for de kommende skolebørn i september måned. Vi afholder yderligere et særskilt forældremøde, hvor der tales kommende skolestart og forventninger til den sidste tid i børnehaven.

Vi har i de sidste år valgt at lave et længere tematisk-læringsforløb, med fokus på dialogisk læsning/sproglig udvikling, science og bevægelse. Dette projekt har bogen “Den utrolige historie om den kæmpe store pære” som omdrejningspunkt. Der er i dette projekt en høj grad af fokus på den pædagogiske proces, og børnenes indflydelse på medskabelsen af processen. 

De seks læreplans temaer er:

• Alsidig personlig udvikling
• Social udvikling
• Kommunikation og sprog
• Krop, sanser og bevægelse
• Natur, udeliv og science
• Kultur, æstetik og fællesskab

---

Alsidig personlig udvikling

Vores pædagogiske grundlag bygger på det gode samspil (* ICDP)

*  ICDP består af otte samspilstemaer, som bruges i forbindelse med dialog med barnet - se mere herunder:

Den følelsesmæssige dialog:

• Vis følelser - vis at du er glad for barnet
• Justér dig i forhold til barnet - og følg dets udspil og dets initiativ
• Tal med barnet om de ting, det er optaget af - og prøv at igangsætte en "følelsesmæssig samtale
• "Vis anerkendelse og giv ros for det, som barnet kan

Den meningsskabende dialog:

• Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at I får en fælles oplevelse af tilg i omgivelserne
• Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles følelser og entusiasme
• Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet

Den guidede / vejledende dialog:

• Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

Engagement

• Vi ser og følger barnets initiativer, vi er nysgerrige og anerkendende i vores tilgang til det enkelte barn.
• Vi er i vores læringsmiljøer bevidste om, at vi understøtter børnene, så de får lyst til at udforske, erfare sig selv og være nysgerrige.
• Vi går foran, ved siden af og bagved for at udvikle og styrke deres selvværd og selvtillid. – vi bygger videre på deres nærmeste udviklings zone.

Livsduelighed

• Vi har fokus på børnestyret leg og ledelse af børnegrupper.
• Vi arbejder i små læringsmiljøer, hvor vi kan vise glæde for barnet, være nærværende, se og følge barnets initiativer. Fange og fastholde barnets opmærksomhed og give anerkendelse for det, barnet magter at gøre.

Gå på mod og deltagelsesmuligheder

• Vores læringsmiljøer er alsidige, så vi kan tilpasse dem til det enkelte barns udviklings zoner.
• Der er aktiviteter, som børnene har indflydelse på, samt børnestyrede aktiviteter.
• Vi er bevidste om at tilbyde flere forskellige børnefællesskaber, som er med til at øge det enkelte barns deltagelses muligheder.
• Vi sætter ord på børnenes følelser og guider, vejleder, anerkender og fortæller barnet trin for trin, hvad det må og skal i dialogen i konfliktfyldte situationer.
• Vores læringsmiljøer er alsidige og lægger op til, at børnene kan gå til og fra. Men de lægger også op til fordybelse.
• For at styrke barnets udvikling, holder vi løbende forældresamtaler med udgangspunkt i *Rambøll Dialog, hvor vi sammen med forældrene kan justere os i forhold til barnets udvikling.

* Rambøll Dialog - læs gerne mere her: Dialog - Hjernen&Hjertet (ramboll.com)

Eksempel

Når vi leger købmand i forbindelse med ”* Lydbyen”, indtager børnene forskellige roller - alt afhængig af om de er kunder eller købmand. Herved øves deres finmotorik, når der skal klippes penge, de lærer at vente på tur; de får kendskab til tal og bogstaver ved priserne på varerne. De oplever, at det at være i fokus er en god rolle at være i.

For at få øje på hinanden i fællesskabet, holder vi eksempelvis samling, hvor vi støtter det enkelte barn i at være i centrum. Via anerkendelse og guidning formår alle børn på et tidspunkt at turde være i fokus. Vi bruger til tider piktogrammer, der visualiserer dagen rutiner, og derved gør dagen overskuelig for alle børn.

* Lydbyen - læs gerne mere her: Butik – Sprogspiloppen

---

Social udvikling

Det kræver sociale kompetencer at indgå i de mange fællesskaber, vi møder igennem livet. I Klynge I har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor de sociale kompetencer kan udvikles - og vi til stadighed støtter det enkelte barns tilknytning og inddragelse i konstruktive anerkendende og empatiske samværsformer.

Ud fra et dannelses- og børneperspektiv mener vi, at børn skal høres og tages alvorligt, som led i starten af en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Derfor har vi fokus på selvhjulpenhed og demokratiske læreprocesser - eksempelvis ved fælles samling, hvor vi lærer at vente på tur og lytte til hinanden, aktiviteter på tværs af aldre og stuer og aktiviteter for hele huset, så vi får oplevelsen af at være en del af et større fællesskab.

Empati

Vi ved, at de indbyrdes relationer samt dannelse af venskaber blandt børn har stor betydning for deres sociale læring og er medvirkende til, at de udvikler sociale færdigheder. For at understøtte udviklingen af den sociale læring, arbejder vi målrettet med det gode samspil ud fra metoden ICDP. Vi har fokus på at forstå og se børnenes initiativer både verbalt og kropsligt.

Vi er opmærksomme på, at vi som voksne er børnenes rollemodeller, når vi arbejder med empati. Vi styrker barnets empatiske evner, når vi selv er empatiske overfor dem. Vi møder børnene med positive forventninger, da det fremmer børnenes gå-på-mod og styrker deres forventninger til verden positivt.

Legens betydning for social læring

Et godt læringsmiljø skal kunne understøtte børnenes lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Vi har derfor fokus på at skabe nogle gode lærings- og lege miljøer, hvor det er tydeligt, hvad man kan og må. Legen er det grundlæggende udgangspunkt for børns læring. Derfor skal vi som voksne sikre, at der plads, tid og rum til dette.

Vi arbejder med børnestyret leg, da nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaberne. Derfor er vi som voksne meget opmærksomme på, hvilken rolle vi indtager i legen, for at kunne understøtte barnets deltagelse. Blandt andet har vi igennem aktionslæring arbejdet med den voksnes rolle, som værende legekammerat.

Eksempelvis i forhold til legegrupper:

• Her inddeler vi børnene i små grupper, for at skabe den bedst mulige læring og udvikling for det enkelte barn.
• Samtidig følger vi børnenes spor og initiativer.
• Vi lærer børnene at kommunikere og være opmærksomme på hinanden.
• Børnene lærer at dele legetøjet og vente på tur.
• Dette kan eksempelvis være ved Lego-bordet, hvor flere børn kan være sammen i legen. Her hjælper vi børnene med ros og anerkendelse til at se og hjælpe hinanden.

---

Kommunikation og sprog

• Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
• Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale.
• Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner

Vi er bevidste om at arbejde målrettet med børnenes helt tidlige sprogudvikling. Vi er allerede i opstarten i dagtilbuddet undersøgende på barnets start på livet, og forældrenes billede af deres barns udvikling. Vi anvender SprogTrappen,* som er et pædagogisk værktøj (observations metode), allerede når barnet er cirka 12 måneder. Her får vi et indtryk af den før verbale udvikling. Dette kan give os et billede af, hvor barnet er i sin udvikling af gestik, øjenkontakt, fælles opmærksomhed, og lyst til kommunikation og samspil.

I vuggestuegrupperne anvender vi en høj grad af benævnelse for at støtte det aktive ordforråd og den sprogforståelse, som børnene meget intenst opbygger i de første leve år. Vi er ligeledes opmærksomme på at understøtte visuelt med billeder og konkreter. Dette gør vi eksempelvis, når vi synger sange med brug af sangkuffert, sangkort eller legetøj, som symboliserer den sang vi synger.

Sproglige rollemodeller

Vi er opmærksomme på samspillet og den gode relations betydning for børns læring, og arbejder pædagogisk med det gode samspil.

Børn lærer sprog af de voksne. De øver og udvikler det i fællesskabet, og vi skal være bevidste om, at vi voksne skaber en ”sprog-kultur” i dagtilbuddene. Vi arbejder løbende på at udvide og nuancere dialoger, samt at skabe de bedst mulige lytte og talepositioner for både børn og voksne.

Fællesskaber

Sprog og kommunikation er afgørende for børns muligheder for at indgå i fællesskaber, kunne udvikle sig igennem leg, og for at barnet kan opnå den optimale indlæring i de pædagogiske aktiviteter, som vi etablerer i fællesskabet.

Vi arbejder målrettet med at skabe lærings muligheder og aktiviteter, som understøtter fællesskabet igennem pædagogiske aktiviteter. Vores læringsmiljøer er dynamiske, således at vi kan tilpasse os - både i forhold til det enkelte barn og til gruppen.

Vi har bøger i børnehøjde, personalet har viden om og anvender dialogisklæsning som metode.

Vi har førskole forløb med målrettede sproglige mål, og alle institutioner har sprogvejledere, som har et særligt ansvar for sprogarbejdet.

Det er vores intention altid at skabe et tæt forældresamarbejde, hvor vi vejleder og guider den bedst mulige sprogunderstøttende tilgang til det enkelte barns udvikling. Sprog og kommunikation er et vigtigt læreplanstema, som både udfoldes i specifikke kortere eller længere forløb, men som samtidig er en vedvarende og konstant del af den pædagogiske hverdag.

* SprogTrappen - læs gerne mere her: SprogTrappen - Hjernen&Hjertet (ramboll.com)

---

Krop, sanser og bevægelse

Vi arbejder med krop og bevægelse for at understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop, udvikle deres motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination. Gennem arbejdet med krop og bevægelse bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det gør, at børnenes evne til at forstå og respektere, både sig selv og andre udvikles. Det er tillige udgangspunktet for at kunne sætte egne grænser for kropslig nærhed og at lære at respektere andres grænser.

Hvordan arbejder vi pædagogisk med motorik og sanser?

Barnet sanser og lærer igennem kroppen. Det er derfor vigtigt, at alle børn har mulighed for at bevæge sig, og at de har mulighed for at sanse sig selv og omverdenen gennem hele dagen. Hos os sker det blandt andet ved at barnet forventes at være aktivt deltagende i alt, hvad der sker i løbet af dagen.

Fra barnet har lært at gå, kan det selv gå ind i institutionen - det kan også være med til at bære en lille taske med eksempelvis madpakke eller skiftetøj.

Børnene tager selv tøj af og på, de vasker hænder, håndterer madkassen og dens indhold, henter ting, rydder op, dækker bord og mange andre ting - naturligvis med støtte fra en voksen i det omfang, det er nødvendigt.

Al bevægelse stimulerer sanserne og giver barnet fornemmelse for varme/kulde, tung/let, hårdt/blødt.

Hvordan arbejder vi pædagogisk med kropsforståelse?

Ved at lære sin egen krops muligheder og begrænsninger at kende får børnene kropsbevidsthed og udvikler kropsidentitet. Erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger giver børnene kendskab til egne grænser:

• Vi er bevidste om at gøre børnene selvhjulpne og understøtter dem i egne bevægelsesmæssige initiativer.
• Vi skaber fysiske læringsrum inde og ude, hvor medarbejderne understøtter børnenes bevægelsesglæde og giver dem mulighed for erfaringer med krop, sanser og bevægelse.
• I løbet af dagen tilbyder vi bevægelseslege, hvor pulsen kommer op og i hvile.
• Vi understøtter børnenes kropsbevidsthed ved at tilbyde aktiviteter, hvor vi benævner og aktiverer forskellige kropsdele.
• De fysiske aktiviteter er en del af både de strukturerede aktiviteter og de daglige rutiner i dagtilbuddet.
• Vi bruger nærmiljøet til gåture, der udfordrer børnenes udholdenhed. Vi besøger også naturområder og andre legepladser for at bryde børnenes vante bevægelsesmønstre.
• Vores uderum er indrettet, så det udfordrer motorikken. Der er eksempelvis forskelligt underlag at færdes på - som græs, fliser, grus med videre. Voksen-styrede bevægelsesaktiviteter vil veksle imellem aktiviteter der ” får pulsen op” - så som slåskamp eller fangeleg - og aktiviteter der er rolige - såsom bevægelse eller afslapning til stille musik. Det kan også være dybe tryk / massage på kroppen for at skabe ro eller sanse på en anden måde.
• Medarbejderne viser glæde ved bevægelse samt understøtter og udvikler børnenes bevægelsesglæde.

Hvad kendetegner de fysiske rammer?

• Vores læringsmiljøer ude og inde lægger op til, at børnene kan bruge og udfordre deres krop i løbet af dagen.
• Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe bevægelsesvenlige situationer.
• Ude- og inde arealer er indrettet, så de indbyder til, at børnene udforsker og går på opdagelse. Vi har fokus på, at vores legeplads er kuperet og indeholder bevoksning, som børnene kan klatre i, gemme sig under og krybe igennem - alt sammen oplevelser, der udfordre sanser og kropsbevidsthed.
• Redskaber og materialer befinder sig i børnehøjde, så børnene selv kan opsøge dem.
• Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude.

Vi er i gang med et kompetence-udviklingsforløb, der hedder "Trille & Tumle – børn i bevægelse*" som er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune.

* "Trille & Tumle – børn i bevægelse" - læs gerne mere her:
Trille & Tumle - børn i bevægelse | Høje-Taastrup Kommune (htk.dk)

Et eksempel: Når vi arbejder med kroppen i vuggestuen, bruger vi ”Trille & Tumle”. Vi har valgt at inddrage hele børnegruppen minimum en gang om ugen. Vi holder fokus på kropsbevidstheden, sprogforståelsen og, at det enkelte barn lærer at tage imod en kollektiv besked.

I vuggestuen bruger vi også sange med fagter sammen med fysiske aktiviteter.

Både i vuggestuen og i børnehaven laver vi motorikbaner, hvor børnene har mulighed for at hoppe, kaste, gribe, kravle, trille, snurre og meget andet.

Vi har fokus på styrkelse af følesansen, som at tegne på hinandens ryg, og her skal man gætte, hvad tegningen skal ligne. Rulle børnene i tæpper og lege hotdog, rutsje på maven ned ad en bane.

---

Natur, udeliv og science

I Lindetræet er vi opmærksomme på at benytte os af udelivet og den natur vi er omringet af.

Vi eksperimenterer og gør os erfaringer med naturvidenskabelige tænkemåder, samt får mulighed for at stille de store eksistentielle spørgsmål med børnene som for eksempel:

• Hvorfor bliver det mørkt?
• Hvorfor falder bladende af?

Ved at bruge uderummet sikre vi, at børnene får forskellige opfattelser af de forskellige vejr fænomener og årstider. Vi arbejder med temaer om natur og naturfænomener - som for eksempel:

• Snegle forløb, hvor vi i vuggestuen fandt både store og små snegle, skrev navn på dem og slap dem fri igen for at se, om de kom tilbage til os. Vi hentede snegle fra andre steder for at prøve at skabe et nyt snegleopholdssted på vores legeplads.

Vi genanvender overskudsmaterialer og anvender naturmaterialer i vores kreative aktiviteter - for eksempel kan vi bruge pinde, der er fundet i naturen, til at lave flag.

Udeliv

Vi er opmærksomme på at give børnene andre legemuligheder i naturen - blandt andet ved at gå på ture og udnytte vores nærområde, hvilket styrker deres nysgerrighed og udvider deres deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Ved at gøre brug af Høje-Taastrup Kommunens økobase skaber vi rum for at pirre børnenes nysgerrighed til elementer i naturen - som for eksempel:

• Vanddyr fra vandhuller og å
• Vilde planter, bær og træer.

Vi har i børnehaven arbejdet med mudderkøkken, hvor børnene både har fået kendskab til at bygge køkkenet samt fået et sted, hvor de kan eksperimentere med, hvad vi kan finde på legepladsen. Dette giver børnene mulighed for at bruge fantasien ude i naturen - de kan lege mor, far og børn, bruge det som en scene eller noget helt andet.

Vi understøtter barnets nysgerrighed og undersøgende tilgang ved at inddrage børnene i små eksperimenter:

• Hvad sker der når..?

Herigennem hjælpes børnene til at bygge bro mellem det konkrete og det naturvidenskabelige. Dette ved for eksempel:

• At putte en Mentos i cola
• At hælde frugtfarve i mælk

Vi har en opmærksomhed omkring at bruge teknologiske redskaber -  som for eksempel

• iPad
• Forstørrelsesglas.

Derudover har vi en opmærksomhed på at få tænkt den matematiske opmærksomhed ind i vores læringsrum - som for eksempel:

• Spande med tal på, hvor børnene kan fordele kogler fundet på legepladsen, så det passer til det tal, der står på spandene.

Vi er meget ude i alt slags vejr, hvor vi leger med sand, jord og vand. Vi vender træstammer for at finde dyr. Eksempelvis har vi lavet et dyrehotel til at inspirere børnene og sætte fokus på insekter og andre dyr, som skaber en glæde og interesse for naturen. Vi har også hængt fuglebilleder op, vi kikker på fugle på legepladsen samt i regnvandsbassinet og vi tager på tur i nærområdet - eksempelvis med vores ladcykler, hvor vi kan køre afsted med en lille gruppe børn. Vi tager jævnligt på tur til dyregården.

Ved hjælp af en science app laver vi forsøg - eksempelvis undersøger vi hvilke frø kan vokse på hvad? Vi planter blomster og grøntsager på legepladsen, som børnene er med til at vande og passe hele sommeren. Vi spiser af egen avl.

---

Kultur, æstetik og fællesskab

I Lindetræet er vi bevidste om at kunne tilbyde et godt læringsmiljø til alle børn både på tværs af alder, kultur og nærmeste zone for udvikling.

Vi arbejder med kultur, æstetik og fællesskab på flere forskellige niveauer. Dette giver børnene viden om en stor verden med mange forskellige normer, kulturer og traditioner.

Hvordan gør børnene sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

I vores hverdag prøver vi at skabe et æstetisk læringsmiljø, hvor der er mulighed for det større eller mindre fællesskab på tværs af kulturer. Vi prøver at skabe læringsmiljøer både i og uden for institutionen. Det gør vi blandt andet ved at bruge vores lokale bibliotek. Bøger er en naturlig del af børnenes hverdag, og vi bruger bøger både i legen og voksenstyret aktiviteter - så som dialogisk læsning. Vi tager på ture i nærområdet, hvor vi blandt andet har set rådhuset, City 2, kirker og en moské. Ofte benytter vi os altså af ting, der findes i nærområdet, som vi både taler om, tager billeder af og får mere viden omkring. Når muligheden byder sig, tager vi gerne i teateret med børnegrupperne, hvor der blandt andet har været mulighed for at se sjove børnerelateret forestillinger.

Vi holder fast i de danske traditioner og højtider, som vi har i løbet af et år. Vi klipper blandt andet påske- og julepynt - og snakker om de større danske traditioner i løbet af året.

Vi taler om forskellige slags butikker og om, hvordan man skal opføre sig her. Skal man op til disken og bestille? Eller rundt i butikken og lægge ting i en kurv eller indkøbsvogn? Vi taler om, at det er vigtigt, at varerne er sat pænt op, og at der er ordentligt i butikkerne - for det er med til at der er rart at handle. Vi taler også om, at man kan handle ind sammen med sin familie for her at få fællesskabet i spil. Vi bruger dukker i legen, så hver dukke/ barn kan indtage hver sin rolle for at gøre det mere naturtro.

For at styrke fællesskabet har vi eksempelvis lavet et lille projekt, hvor vi følger udviklingen fra larve til sommerfugl.

Når vi fejrer fødselsdage, gør vi det på samme måde med hvert barn, så det bliver en tradition for alle. Det enkelte barn skal føle sig som noget særligt på sin fødselsdag. Barnet sidder i en kongestol, har en kappe på og får en krone på hovedet. Barnet vælger den sang, der skal synges. Barnet får en (collage) gave.

Hver højtid har sin aktivitet, og her taler vi med børnene om de forskellige kulturer og traditioner.

---

Evalueringskultur

• Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som kvalificerer vores pædagogiske arbejde?
• Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

To essentielle spørgsmål, som forsøges besvaret her under:

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske arbejde?

I Lindetræet arbejder vi systematisk med evaluering ud fra to metoder – SMTTE* og aktionslæring. I en travl hverdag kan dét at få evaluereret på det pædagogiske arbejde nemt blive glemt og nedprioriteret. Derfor finder vi det vigtigt, at vi har tydelige og let tilgængelige redskaber til at evaluere vores praksis - for derigennem at udvikle vores pædagogiske arbejde. Vi tror på den lærende tilgang til at reflektere, udforske og udvikle - og derfor prøve nyt. 

Til det brug ser vi aktionslæringen som en rigtig god metode, hvor vi ønsker en forandring, og prøver noget af. Samtidig kan metoden også lære os om det, vi ikke forventede, og den kan berige os med nye opdagelser.

Med SMTTE-modellen får vi mulighed for at arbejde målrettet med en indsats, se tegn på forandring og evaluere på, om de tiltag og indsatser, vi har gjort har givet den ønskede effekt. Vi bruger typisk teammøder, stuemøder, personalemøder og ledelsesmøder til at evaluere de to metoder.

Det er primært hos de faglige fyrtårne**,  hvor der kan hentes sparring og/eller inspiration hos i forhold til aktionslæringen på det pædagogiske niveau. For at sikre læring på det organisatoriske niveau tages evalueringerne op på de fælles personalemøder til fælles refleksion. Vi er stadig i den opbyggende fase med dette.

Til understøttelse af SMTTE og aktionslæringsmetoden gør vi brug af skabeloner, som vi udfylder. Det sikrer sammenhæng med lærerplanstemaerne og de 8 samspilstemaer fra ICDP.  På den måde får vi gjort brug af fagsproget samt set sammenhænge med de rammer og metoder, vi gør brug af. Vi får med andre ord skabt helhed i vores pædagogiske arbejde og udvikling.

* SMTTE står for:

• S = Sammenhæng
• M = Mål
• T = Tegn
• T = Tiltag
• E = Evaluering

** de faglige fyrtårne - rolle:

• De faglige fyrtårne skal være med til at understøtte udvikling og læring blandt deres kollegaer i dagtilbuddet. Målet er at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for både de voksne og for børnene – og realisere de pædagogiske intentioner i læreplanen.
• Fyrtårnets rolle er blandt andet at samarbejde med deres kollegaer og deres ledelse om at arbejde helhedsorienteret med de forskellige læreplanstemaer. Fyrtårnene kan have mange forskellige roller. De kan arbejde med sigte på at  vejlede, rådgive, understøtte og inspirere.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Det er vores intention at evaluere vores lærerplan løbende, således at den bliver et levende redskab, vi kan gøre brug af i Lindetræet og i hele klyngen. Det kan være i forbindelse med opstart af projekter, ved tilrettelæggelse af vores fælles pædagogiske fokus for det kommende år eller lignende.